Deltagere

• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Astrid Moltke Jordt, Esbjerg Kommune
• Carsten Mathiesen, Dansk Botanisk Forening
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Christine Beksgaard, Ribe og Omegns Biavlerforening
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
• Jeppe Brander Christensen, Naturvejledning Danmark
• Jørn Boesen Andersen, Byrådet
• Kurt Bjerrum, Byrådet
• Lars Reinau, Esbjerg Kommune
• Mette K. Due, Esbjerg Kommune
• Niels Chr. Laursen, Sydvestjysk - og Sønderjysk Landboforening
• Sofie Exner Koch, Fanø Kommune
• Søren Rygaard Lenschow, Danmarks Sportsfiskerforbund

Dagsorden

1.Velkomst ved formand Kurt Bjerrum

2. Hver organisation præsenterer sig selv

Danmarks Sportsfiskerforbund - Søren Rygaard Lenschow
Vi arbejder med åer og andre vandløb, meget med Kongeåen og indgår i Kongeåkomiteens følgegruppe

Danmarks Jægerforbund – Finn Vind
Der er 17 jagtforeninger i Esbjerg Kommune. Vi arbejder med jagt generelt – natur, vildtpleje, regulering og jægerhåndværket, det vil sige uddannelse, træning og hundearbejde. Vores ønskede udbytte er at knytte relationer til andre interesseorganisationer og kommunen. Regulering ligger foreningen meget på sinde – råger på kommunale arealer og mårhunde. I de kommunale skove bør der være områder, hvor vildtet kunne være i fred for de mange brugere.

Ribe og Omegns Biavlerforening - Christine Beksgaard
Vi er en del af Danmarks Biavlerforening. Vi uddanner biavlere, har socialt samvær og passer bier. Vi er glade for at kunne være med i grønt råd. Vi var sidste år involveret i forbindelse med en høring omkring begrænsning af biavl i Marbæk. Vi ønsker at give et billede af, at honningbier ikke er fjenden, men er en naturlig del af Danmarks biodiversitet, og håber på at uddanne politikere lidt ift. honningbier. Vi vil gerne rose Esbjerg Kommune ift. beplantning med vilde planter m.m. mange steder i kommunen.

Friluftsrådet - Henrik Hansen
Friluftsrådet er en paraplyorganisation for 85 organisationer. Fælles for organisationerne er, at de interesserer sig for friluftsliv. Friluftslivets vision er, at det skal være friluftsliv for alle, i en rig natur og på et bæredygtigt grundlag. Det vigtigste er adgang til naturen – i skove, langs vandløb og ledelinjer i det åbne land. Vi vil gerne få det ud af det, at vi er høringsberettigede ift. Natura 2000, kommuneplan m.m.

Naturvejledning Danmark - Jeppe Brander Christensen
Vi er en relativt lille forening med420 medlemmer på landsplan. Jeg arbejder på Vadehavscenteret og har der en meget stor berøringsflade med folk, som benytter sig af de grønne tilbud. Formålet er at formidle og give indsigt og viden, og give folk noget med hjem. Tilgængelighed er vigtigt. Børn og unge skal lære, at der er en sammenhæng og en balance mellem benyttelse og beskyttelse. Vil gerne sparre omkring formidling, naturskoler m.m.

Fanø Kommune - Sofie Exner Koch
Er udpeget for Fanø Kommunes byråd og er med for at lytte og viderebringe information.

Sydvestjysk Landboforening – Niels Christian Laursen
Landbruget både benytter og beskytter naturen. Sidder med i Kongeåkomiteen. Der er meget arbejde omkring afledning af vand, så markerne kan passes. Regler omkring natur er nogle gange hverken til gavn for naturen eller landmændene. Det er et godt forum at have dialog.

Dansk Ornitologisk Forening - Arne Krog Clausen
Lokalforeningen omfatter Billund, Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner. Det handler om fugle i naturen. Foreningen vil gerne fremme kendskabet til og interessen for fugle. Vi indsamler observationer og har et godt kendskab til udviklingen i fuglelivet – og det går ikke så godt. Vi vil gerne fokusere på beskyttelsen af fuglene og deres levesteder. Det er særligt vigtigt at have fokus på de levesteder, som er sårbare. Ser grønt råd som et dialogforum, hvor man kan udveksle synspunkter på forskellige problemstillinger. Kunne godt tænke sig, at grønt råd kunne komme med indstilling til det politiske niveau. Er særligt interesseret i at drøfte emner som konflikter i naturen, mountainbikeruter (vil gerne høres ved nye forslag af ruter) og power-to-x-projekter. Esbjerg Kommune har et meget lille skovareal, men nogle skovpartier kunne godt udpeges til urørt skov.

Dansk Botanisk Forening - Carsten Mathiesen
Foreningen har botaniske interesser og går op i naturbeskyttelse, naturpleje, bæredygtighed, vild med vilje og grønnere byer. Er også meget involveret i Marbæk-fredningen.

Byrådet - Kurt Bjerrum
Er landmand, det giver mange berøringsflader med natur og forholdet omkring beskyttelse og benyttelse. Rådet er godt til at skabe dialog og undgå konflikter.

Byrådet - Jørn Boesen Andersen
Medlem af Klima & Miljøudvalget, hvilket passer godt sammen med også at deltage i grønt råd. Er med for at lytte til de forskellige interesser.  Interesserer sig for grøn omstilling, og er glad for, at der er blevet sat turbo på det i Esbjerg Kommune. Biodiversitet er meget spændende, men det er ikke så let. Interesserer sig for grøn energi og er formand for den nye lokale solcellepark i Hunderup. Er glad for tiltag, som involverer lokalsamfundene, det giver engagement og accept.

Miljø & Byggeri - Christina Føns
Afdelingschef for Miljø & Byggeri, som omfatter kontorerne Natur & Vandmiljø, Industrimiljø & Affald og Byggeri. Afdelingen dækker mange områder, og omfatter bla. et nyt klimasekretariat.

Natur & Vandmiljø - Henrik Kikkenborg
Kontorchef for Natur og Vandmiljø, hvor der løses opgaver inden for natur, landbrug, vandløb, jord m.m. for både Esbjerg og Fanø Kommuner. Det grønne råd er skabt til at være sparringspartner for kommunens administration i forhold til natur og miljø.

Vej & Park - Lars Reinau
Afdelingen administrerer kommunale parker, skove, veje m.m. Er med for at lytte og deltager i den arbejdsgruppe, som udarbejder dagsorden til møderne.

By & Arealudvikling – Astrid Moltke Jordt
Arbejder med kommuneplan, særligt i forbindelse med det åbne land, grønt danmarkskort og balance mellem landbrug og natur. Deltager i planlægningsgruppen og vil gerne have input til dilemmaer, som kan drøftes.

Natur & Vandmiljø - Mette K. Due
Biolog i kommunens naturgruppe. Arbejder med administration og pleje af beskyttet natur og Natura 2000. Sekretær for grønt råd.

3. Store emner i kommunen 2022

Høring af Kommuneplan 2022

Astrid Moltke Jordt: Kommuneplanen er i høring og ligger på Esbjerg Kommunes høringsportal. Den revideres hvert 4. år, men den har et 12-årigt perspektiv. Høringen er forlænget til den 18. april 2022.
Kommuneplanforslaget kan ses her: https://kommuneplan.esbjergkommune.dk/forslag

Høringssvar kan afgives her: https://www.esbjerg.dk/politik-og-demokrati/hoeringsportal/hoering?hid=66dd9a82-0b5d-4b92-970c-37cfcd57a6c6

På hjemmesiden kan man blandt andet se ændringer i arealudlæg på kort. Man kan se, at kommunen begynder at realisere udlæg af erhvervsområder ved motorvejen og nye boligområder. Siden sidste revision har vi haft en forløb med Naturrådet, som har rådgivet kommunerne i Vadehavsområdet omkring udarbejdelse eller revision af Grønt Danmarkskort – alt efter hvor langt kommunerne allerede var i processen omkring udpegning. Der er mundet ud i ti konkrete anbefalinger, som vi har revideret Grønt Danmarkskort til efter. Vi har blandt andet haft fokus på at lave en klar opdeling mellem natur og landbrugsområder og på bilag IV-arter og sammenbinding af deres levesteder. Der er afholdt ni borgermøder.

Arne Clausen: Hvad er bilag IV-arter?

Mette K. Due: Det er særligt strengt beskyttede arter, som er listet på habitatdirektivets bilag IV. Det drejer sig blandt andet om flagermus, spidssnudet frø, snæbel, odder, løgfrø m.fl. Arternes yngle- og rastesteder er beskyttet, uanset om de findes i eller uden for de udpegede Natura 2000-område.

Orientering om sektorplan for park, skov og friluftsliv

Lars Reinau: Der er lavet en sektorplan for skov, park og friluftsliv, som har været i offentlig høring. En sektorplan er et bindeled mellem de politiske målsætninger og konkrete problemløsninger. Sektorplanen består af tre dele – en grøn analyse, selve sektorplanen og et handlingskatalog. Den indeholder også et værktøj til at sætte værdi på de grønne områder.  Der er lavet grønne byprofiler for de lidt større byer i kommunen. For de mindre byer er der lavet landsbyplaner og mellembyplaner, og revisionen af disse ligger et andet sted. Planen har fokus på fem indsatsområder: Bæredygtige byer, biodiversitet, sundhed, friluftsliv og klima. Der er også fem grønne mål omkring nærhed til grønne områder, skovrejsning og realisering af planlægningen for grønne områder. Planen dækker perioden 2023-2033. Handlingskataloget dækker perioden til 2026.

Christine Beksgaard: I Norge har man fundet ud af, at plantning af skov kan virke som barriere på spredning af arter mellem lysåbne områder, hvis den plantes uhensigtsmæssige steder. Er kommunen opmærksom på det?

Astrid Moltke Jordt: I kommuneplanen tager man stilling til, hvor der kan plantes skov. I fx ådalene, har vi åbne engarealer, der må ikke plantes skov. Til gengæld har vi nogle store bakkeøer, hvor man kan plante skov. Det er nok også et spørgsmål om skala – vi har generelt meget lidt skov i Danmark.

Lars Reinau: I Marbæk er der meget lysåben natur, som er beskyttet og skal holdes fri for skov. Når vi planter offentlig skov i dag, så er det meget varieret skov med lysninger, skovbryn og med hjemmehørende arter. Det er ikke som de gammeldags plantager.

Arne Krog Clausen: Man planter skov på en anden måde i dag end før i tiden. Hvis man planter ny skov i dag, så skal der være lysåbne områder for at sikre biodiversiteten.

Søren Rygaard Lenschow: Man skal være opmærksom på, at skov også har andre formål – som klima, grundvandsbeskyttelse m.m. – og ikke kun naturformål.

Drøftelse af fredning af Marbæk og kommunens deltagelse

Henrik Kikkenborg: De eksisterende fredninger ønskes revideret og udvidet fra 350 ha med yderligere 500 ha. Der har været dialog med Danmarks Naturfredningsforening omkring indholdet af den nye fredning. Fredningsforslaget er løbende blevet ændret, men tre væsentlige punkter har skullet afklares: Fredningsformålet, afgrænsning af fredningen og omlægning af eksisterende plantage/skovarealer til lysåben natur og urørt skov. Nu skal der være en politisk proces i forhold til beslutning om kommunen skal være medrejser af fredningsforslag.

Kurt Bjerrum: I starten af processen var der meget diskussion og delte meninger, hvilket kom frem på borgermødet på daværende tidspunkt0. Danmarks Naturfredningsforening sagde på mødet, at kommunen havde gjort mange gode ting allerede, men foreningen ville gerne forstærke processen. Danmarks Naturfredningsforening har ret til at rejse en fredningssag, men i sidste ende afgøres det i fredningsnævnet. Der er et økonomisk aspekt i forhold til ophør med skovdrift og udgifter til pleje. Mange bruger Marbæk som rekreativt område, og der sker også landbrugsdrift.

Jørn Boesen: Der er også dilemma omkring indhegning og dyr.

Henrik Kikkenborg: Ja, der er konflikter med ridning. Den politiske proces kan have to udfald – enten er vi med eller ej. Derefter kan der gå flere år, idet fredningsnævnet skal høre alle lodsejere i forhold til økonomi m.m. I udvalgssagen vil komme med estimater for plejeplan, skovdrift m.m. Offentlige lodsejere får ikke erstatning ved fredning. Vi har reduceret det skovareal, som skal udlægges til lysåben natur, og har trukket perioden for udlægning af natur. En del af plantagen på 50 ha udlægges som kulturskov for at vise, hvordan man havde plantager i gamle dage.

Lars Reinau: Vi har ikke så godt tømmer, men laver en del flis, pyntegrønt og juletræer. Det skal købes i stedet for, hvis vi ikke kan høste det i Marbæk. Det drejer sig om under 500.000 kr. om året. Det er den tabte fortjeneste, men vi har også en stor indtjening på den nuværende forpagtning. Det skal dog afgræsses og holdes lysåbent uanset om der sker en ny fredning eller ej. Der skal ikke konverteres mange arealer til lysåbne arealer. Konverteringen er primært til urørt skov over en trægeneration – dvs. der kommer til at ske hugst. Vi arbejder med mere lysåben skov og mere dynamik.

Vandløb i relation til forskellige interesser

Henrik Kikkenborg: På vandløbsområdet arbejder vi bla. med en regulativrevision. Regulativer beskriver hvordan vandløb skal se ud, og hvordan de skal vedligeholdes. Nogle af regulativerne er meget gamle (fra 1940’erne), og er fra tre forskellige kommuner og Ribe Amt. Der er desuden sket mange ændringer og projekter i vandløbene gennem årene.

I forhold til statens vandplanlægning, så er tredje vandområdeplan i høring. Det drejer sig fortsat om projekter til tilbageholdelse af kvælstof, fosfor og okker, minivådområder og klima-lavbundsprojekter. Der kigges også på spærringer i Ribe by og enkelte andre spærringer.

Kongeåkomiteens arbejde sker sammen med Vejen og Kolding Kommuner. Vandet fra alle tre kommuner skal ud gennem Kongeåmarsken og Kongeåslusen. Der er dannet en komite, bestående af politikere, repræsentanter fra de grønne råd, chefer og forvaltninger fra de tre kommuner. Vi har fået tilsagn om at kunne gå videre med en multifunktionel jordfordeling i Kongeåmarsken, og har søgt om tilskud fra EU's Life-program. Vi har fået støtte på 1 mio. kr. under Miljøstyrelsens pilotordning omkring interessentinddragelse. En gruppe studerende fra Aarhus Universitet har lavet en rapport omkring mulige indsatser til klimasikring og miljøforbedringer i og ved Kongeåen.

Christina Føns: Esbjerg Kommune er gået med i DK2020. Det betyder blandt andet, at vi skal udarbejde CO2-regnsskab og herefter en klimaplan, som skal godkendes af C40 og Concito. Klimatilpasning indgår også i DK2020, men vi har især fokus på CO2, da vi længe har arbejdet med klimatilpasning. De store udledninger kommer fra landbrug, transport og energiproduktionen. Esbjerg kommune har mål om at være CO2-neutrale allerede i 2030. 98 % af udledningen af CO2 i Esbjerg Kommune har byrådet ikke mulighed for at regulere, og vi er nødt til at opnå fælles forståelse med bla. landbruget, så vi kan hjælpe hinanden med at komme i mål. Vi er nødt til at tænke i sektorkobling – bruge tage på landbrugsbygninger og udtage jorder, som ikke er optimale for landbruget. Vi har haft møder og talt om, hvordan vi kan sætte det i proces og hvordan vi kan søge de ordninger, der findes. Nogle landbrug tænker også i gårdbiogasanlæg, og nogle tænker på at lave pyrolyse, hvor overskudsvarme kan indgå i fjernvarmesystem. Derved kan landbruget spille sammen med de øvrige sektorer. Vi har lagt op til, at der skal laves en strategisk varmeplan.

Transport udgør en stor post. En af vores power-to-x-virksomheder satser på at lave bæredygtigt brændstof til tung transport. Vi skal tænke transportcentre og distribution af varer herfra på en bæredygtig måde. Cykle, samkøre og tage kollektiv transport. Der skal være en infrastruktur, så man er tryg ved at købe en el- eller brintbil. Vi skal som kommune gøre det let for borgerne at træffe andre valg. Det sværeste er at ændre vores vaner. Vi arbejder sammen med et firma omkring, hvordan vi kan lave nogle vanebrud, så vi træffer gode klimavalg.

Niels Christian Laursen: Hastigheden er et problem - det går ikke hurtigt nok med at få udtaget lavbundsjorder i forhold til de mål, man har. Den jord, vi tager ud, er ikke robust, og det betyder ikke noget for landbruget. Det kan være en god forretningsmulighed, vi venter bare på, at systemerne skal virke. Støtteordninger og regler spænder ben for hinanden. Der er store tagarealer på landbrugsbygninger, og vi kunne producere meget solenergi til de lokale landsbyer.

4.Evt.

Arne Krog Clausen: Forslag om at besigtige power-to-x-områder ved Måde og kigge på, hvordan man vil tage hensyn til den eksisterende natur.

 

Deltagere:

• Arne Krogh Clausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Astrid Moltke Jordt, Esbjerg Kommune
• Bent Jepsen, Familielandbruget
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Christine Beksgaard, Ribe og Omegns Biavlerforening
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Henrik Kikkenborg, Esbjerg Kommune
• Jørn Boesen Andersen, Byrådet
• Kurt Bjerrum, Byrådet
• Mette K. Due, Esbjerg Kommune
• Morten Andersson, Esbjerg Kommune
• Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer
• Peer M. Rexen, Esbjerg Kommune
• Steen Donner, Esbjerg Kommune
• Sven Bødker, Danmarks Naturfredningsforening
• Søren Rygaard Lenschow, Danmarks Sportsfiskerforbund

Dagsorden

1.Vi går op på bakken for at kunne se området

2.Velkomst ved formand Kurt Bjerrum

3.Kort om udfordringer ift. CO2 og klimaindsats i Esbjerg Kommune – hvad siger klimaplanen?

Christina Føns: Vi har 3 områder vi særligt skal fokusere på i vores kommende arbejde: landbrugssektoren, energisektoren og transportsektoren. Energisektoren når vi langt med ift. Fremtidens Fjernvarme og carbon capture på Energnist. Endvidere understøtter vores strategiske varmeplan og fokus på opstilling af VE dette.

Transportsektoren skal bl.a. hjælpes med en omstilling via produktion af bæredygtigt brændstof på PtX, omlægning af vores transportvaner og et udbygget ladestandernet.

I forhold til landbruget har vi særlig fokus på 3 ting: udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og kobling til energiforsyningen som led i sektorkoblingen.

I forhold til Esbjerg Kommune som virksomhed kommer vi til at følge vores udvikling særlig i forhold til scope 3 tæt de kommende år.

4. Grøn erhvervsudvikling og energiproduktion i Esbjerg Kommune

Peer Rexen orienterede.

5. Kaffepause

 6. Diskussion: Problematikker og udfordringer ved den grønne omstilling - drøftelse og diskussion af hvordan det skal gøres og hvad det må koste for landskab, rekreation, lokalsamfund, naturmæssigt og øvrige parametre

Steen Donner præsenterede den nyligt vedtagne erhvervsplanlægning fra kommuneplan 2022-20234 med overvejelser omkring erhvervsudlæg i Måde og langs motorvejen som afsæt for en snak om PtX virksomheder og den grønne omstilling, med fokus på nødvendigheden af den grønne omstilling og de afledte konsekvenser heraf.

 Efter tur fremlagde organisationernes repræsentanter deres umiddelbare tanker om emnet. Diskussionen berørte blandt andet emnerne lavbundsjord, biogasanlæg, placering af solceller og solcelleparker, planlægning for vindmøller, forsyningssikkerhed, insekters forhold og indtænkning af biodiversitet, atomkraft og udnyttelse af arealer til flere formål samtidigt.

 7. Afrunding ved Kurt Bjerrum og evt.

Finn Vind spurgte til kommunens håndtering af PFAS. Christina Føns redegjorde for situationen og hvilke tiltag, der er sat i værk.

Deltagere

• Astrid Moltke Jordt, Esbjerg Kommune
• Christina Føns, Esbjerg Kommune
• Christine Beksgaard, Ribe og Omegns Biavlerforening
• Finn Vind, Danmarks Jægerforbund
• Henrik Hansen, Friluftsrådet
• Jørn Boesen Andersen, Byrådet
• Karin Gustausen, Dansk Ornitologisk Forening
• Kurt Bjerrum, Byrådet
• Lars Reinau, Esbjerg Kommune
• Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer
• Niels Laursen, Sydvestjysk Landboforening
• Peer M. Rexen, Esbjerg Kommune
• Sven Bødker, Danmarks Naturfredningsforening
• Søren Hjortsø Kristensen, Esbjerg Kommune
• Søren Rygaard Lenschow, Danmarks Sportsfiskerforbund

1.Velkomst ved formand Kurt Bjerrum

2.Introduktion til skovtyper og grunde til at rejse skov ved Lars Reinau

Lars orienterede om forskellige skovtyper og formål med at rejse skov.

3.Drøftelse i rådet om vægtning af hensyn i plenum

Finn Vind: Hvad betyder skovrejsning i forhold til CO₂-reduktion?

Lars Reinau: hvis man laver urørt skov, hvor træet får lov at ligge i skovbunden, så stopper den CO₂-reducerende effekt på et tidspunkt. Hvis træet høstes og anvendes i byggeri, lagres CO₂en i byggeriet. 

Niels Laursen: På et tidspunkt brydes bygningen ned og CO₂en bliver frigivet igen. Det er et kredsløb, hvor man forlænger processen inden CO₂en igen frigives. Samme effekt som landbruget bare med en længere tidshorisont – måske 300 år.

Karin Gustausen: skoven sprøjtes og gødskes ikke, derved er der også en miljøgevinst.

Christine Beksgaard: Skov giver mange andre fordele end CO₂-reduktion. F.eks. biodiversitet og rekreation.

Jørn Boesen Andersen: Hvad betyder det for biodiversiteten?

Lars Reinau: Der kan også være høj biodiversitet i en produktionsskov, men det kræver en fokuseret indsats at skabe og bevare den.

Christine Beksgaard: Træartsvalget er vigtigt i forhold til at tilgodese pollinatorerne.

Morten Søvsø: Hvor skal der plantes skov i fremtiden og tages der bestik af, hvor der historisk har været skov eller uopdyrket hede?

Lars Reinau: Det er emnet for næste runde. 

Søren Rygaard Lenschow: Er der økonomi i nåleskov? Og kan det placeres på lavbund.

Lars Reinau: Ja, der er økonomi i det, hvis det ikke vælter i en storm. Skov kan godt placeres på lavbund, men det bliver en anden type skov.

Niels Laursen: Det er svært at bruge lavbundsjorde til skov, for kun udvalgte arter kan gro der. Brug i stedet lavbundsjordene til solceller.

Der var en drøftelse af, hvilke typer af skov Esbjerg Kommune skal satse på i forbindelse med skovrejsning.

Kurt Bjerrum: Areal og jord er en knap ressource. Der skal tænkes multifunktionel, så flere funktioner tilgodeses.

Christine Beksgaard: Det vigtigste er, at der ikke plantes skov, som er ”skadelig” på andre parametre f.eks. rekreation og biodiversitet.

Finn Vind: Der skal skelnes mellem privat og offentlig skovrejsning.

Lars Reinau: Ja. Vi har ingen ret til at bestemme over karakteren af den private skovrejsning. Det er oftest styret af tilskudsordningernes sammensætning. Esbjerg Kommune arbejder lige nu med at etablere klimaskov i Novrup og biodiversitetsskov i Sjelborg. Esbjerg Kommune planter ikke monokulturer af nåletræer.

Morten Søvsø: Er det skånsom tilplantning uden dybdepløjning? Vigtigt i forhold til at beskytte eventuelle fortidsminder i jorden.

Lars Reinau: Ja. De to projekter etableres uden reolpløjning.

Morten Søvsø: Hent inspiration og erfaring fra andre skovrejsninger på lignende lokaliteter, der fungerer godt.

Søren Rygaard Lenschow: Grundvandsdannelsen sker på de højereliggende jorde. Det er også ofte de bedste landbrugsjorde. Det er derfor ikke altid muligt at tilgodese alle hensyn i på en lokalitet.

4.Skovrejsningsområder i kommuneplanen ved Astrid Moltke Jordt

Astrid orienterede om processen med at lave kommuneplanens udpegninger for hhv. skovrejsning ønsket og skovrejsning uønsket. Der blev desuden orienteret om formålet og prioriteterne i en kommunal skovrejsningsstrategi.

5.Drøftelse i rådet af områdeprioritering i grupper med fælles opsamling

Drøftelsen skete i plenum.

Henrik Hansen: Det er vigtigt at tænke i store sammenhængende skovområder for at kunne skabe en fornemmelse af faktisk at være i en skov, og for at kunne tilgodese de mange forskellige brugere og aktiviteter

Niels Laursen: Det bør være både-og. Små stykker beplantning er også godt, og vil være attraktivt for mange landmænd, der sagtens vil kunne finde små arealer rundt omkring til skovrejsning, hvis de rigtige tilskudsordninger/forhold er til stede.

Sven Bødker: Små beplantninger er ok som trædesten i landskabet, men det er meget vigtigt med spredningskorridorer i form af store sammenhængende områder.

Flere deltagere gav udtryk for at pladsen er sparsom (der er rift om arealerne) derfor skal der tænkes multifunktionalitet i projekterne. F.eks. skovrejsning rundt om solcelleanlæg. Planlægningen skal kunne rumme mange forskellige aktiviteter/projekter på de enkelte lokaliteter, hvis det giver mening.

6.Orienteringspunkter

Peer Rexen orienterede om status for planlægningen for vedvarende energianlæg i Esbjerg Kommune. Der var en efterfølgende drøftelse, hvor følgende synspunkter kom frem:

• 100 ha er rigtig meget areal. Kommunikér i fodboldbaner i stedet, det kan de fleste forstå.
• Vil man helst have 100 ha solceller eller 1 kæmpestor vindmølle?
• Små anlæg til solceller til lokal produktion er godt (det kan man allerede få tilladelse til i dag).
• Lavbundsjorde til vindmøller og solcelleanlæg måske en god idé?
• Skidt for fugle der yngler f.eks. traner.
• Solceller på tage bør prioriteres.
• Kun 20 % af tagene kan anvendes til solceller pga. tagets orientering, tekniske installationer mm.
• Kan man placere vindmøller i de traceer hvor der i forvejen er tekniske anlæg, f.eks. ledningsanlæg, motorveje osv.
• Kombinere solcelleanlæg og skovrejsning, friluftsliv mm.
• Folks holdninger ift. ”not in my backyard” har ændret sig markant bare det seneste ½ år. (man accepterer meget mere end tidligere, og tendensen fortsætter).
• Vigtigt med de rette/fornuftige kompensationer.

Astrid Moltke Jordt orienterede om status for den statslige proces med at screene for et statsligt testcenter for forsøgsvindmøller. Der er indgivet et høringssvar og Esbjerg Kommune afventer en tilbagemelding fra styrelsen. Processen har været sat i stå på grund af valget.

7.Eventuelt

Sven Bødker: Der mangler kontrol med afbrænding af flodskarn. DN har henvendt sig til Esbjerg Kommune.

Christina Føns: Følger op og invitere til dialog om problematikken. Det er efterfølgende blevet aftalte med DN, at de retter henvendelse på ny. Dette kan ske til Søren Hjortsø.

Niels Laursen: Kør flodskarn på biogasanlægget.

Christina Føns: Der har været dialog med Ribe Biogas og de kan ikke aftage det, da det er for salt.