I Esbjerg Kommune er der mange gode muligheder for at komme på glat is hele året rundt. Så har du lyst til at få fødderne ned i et par skøjter, eller er du vild med ishockey? Så skal du bare læse videre.
Skøjtehallerne i Esbjerg er hjemmebane for de danske ishockeymestre fra 2017, Esbjerg Energy. Det professionelle ishockeyhold træner og spiller flere af deres kampe i Esbjerg på Granly Hockey Arena, og du er inviteret med til kamp.
Kom med og få kamp til stregen på isen, når Esbjerg Energy spiller. Det er spænding for både store og små, så tøv ikke med at tage familien med.
Granly Hockey Arena er ikke kun for de professionelle ishockeyspillere, også unge spillere og skøjteløbere er at finde i skøjtehallerne. Hvert år fra marts til maj er hallerne åbent for alle, som har lyst til at prøve kræfter på isen. Husk en tyk jakke, for hallen er kold at løbe rund i. Fortvivl ej, hvis du ikke ejer et par skøjter selv. Du kan leje skøjter i hallen for 30 kroner.
I årets koldeste måneder fra september til marts kan du komme til diskotek på skøjter i Granly Hockey Arena. Kom ind, få en på opleveren og skøjt dig glad til god musik i skæret fra de farvede lys, som farver hallen.
Du finder Granly Arena på Gl. Vardevej 82 i Esbjerg.
Fra november til skolernes vinterferie kan du skøjte helt centralt i Esbjerg by, der bliver nemlig hver år opstillet en skøjtebane midt på torvet i byen. Her kan du også leje skøjter og låne en træningsskøjtepingvin, hvis du har en lille en med på isen, som ikke er så sikker på skøjterne endnu. Du er også meget velkommen til at tage dine egner skøjter med gratis. Tag familien med, oplev vinterstemningen på torvet, når julelysene blinker i den mørke tid og tag en skøjtetur rundt om Kong Christian IX.