Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Udviklingsplan for Esbjerg indre by og Rørkjær

Hvordan kan oplevelser og kultur sætte et markant præg på Esbjergs indre by og Rørkjær? Det spørgsmål og mange, mange flere skal en ny udviklingsplan give et bud på - og du kan være med til at påvirke retningen for udviklingsplanen.

Fra slutningen af 2022 og frem mod foråret 2023 tages de første skridt til det, der skal munde ud i en ny udviklingsplan for indre by og Rørkjær. Udviklingsplanen skal udstikke retningen for nye projekter og indsatser i området. Planen skal samtidig afspejle, at oplevelser og kultur er valgt som den strategiske satsning for udviklingen af Esbjerg. Det valg var flere hundrede borgere involveret i, og når retningen for den fysiske udvikling i området nu skal vælges, så er det naturligt igen at satse på, at mange har lyst til at være med til at pejle Esbjerg på rette vej.

Luftofoto af Esbjerg midtbyområde

Vær med til at påvirke udviklingsplanen

Arbejdet med udviklingsplanen sker i flere faser. Plan- & Byudviklingsudvalget har lagt vægt på at alle, der har lyst, kan komme til orde i forhold til de emner, som en udviklingsplan kan indeholde.

Vi er nu godt i gang med processen, og mange borgere og interessenter har allerede givet deres mening til kende.  Der indkaldes løbende til nye møder med de interessenter og borgere, der deltog i den første runde.

Du kan også følge med her på hjemmesiden.

Det videre forløb

På baggrund af de inputs vi har fået er der nu udarbejdet et konkurrenceprogram, som skal vedtages i byrådet den 17. april. Når programmet er vedtaget, lægges det her på hjemmesiden.

Konkurrenceprogrammet er oplægget til en parallelkonkurrence, hvor forskellige faglige teams skal byde ind med løsningsmuligheder på, hvordan Esbjerg midtby og Rørkjær udvikler sig bedst muligt. Ud fra vinderforslaget skal der derefter udarbejdes en udviklingsplan, så vi kan få sat handling bag ordene.

Tidsplanen for konkurrenceforløbet kan ses her.

Kommunikation